Conceptual metaphor in romantic piano music
Small paper about the analysis of the song-like character in romantic piano music using metaphor and conceptual integration. In danish.
Download (Word, 165 kbytes, 31 pages)
Resumé:
Lakoff og Johnsons metaforteori beskriver hvordan mennesker strukturerer deres tilværelse i konceptuelle domæner. Disse domæner er struktureret omkring prototypiske oplevelser, og forstås gennem en proces kaldet metaforiske mapping. I en sådan proces forstås et ukendt konceptuel domæne gennem overførelse af struktur fra et kendt domæne. En sådan sammenhæng mellem to konceptuelle domæner kaldes en konceptuel metafor. Gennem vores sprogbrug kan vi se hvilke konceptuelle metaforer vi benytter, men metaforerne styrer også vores ikke-sproglige omgang med verden. Konceptuelle metaforer er grundlæggende kropsligt funderede, men mange af de metaforer som vi omgiver os med i det daglige er i ligeså høj grad konventionelle.
I musikvidenskaben benyttes metaforteorien dels til at beskrive musikvidenskabelige teoridannelser som udtryk for en bagvedliggende metafor. Men da metaforteorien ikke skelner skarpt mellem oplevelse og sproglig konceptualisering siger teorierne også noget om hvordan vi oplever musik. Således bruger f.eks. Zbikowski ikke alene metaforteori som en metateori om musikvidenskabelige teorier, men også som til perceptionsanalyse. Zbikowski benytter primært de såkaldte konceptuelle blandinger til at forstå lyttesituationen. Således danner musikken en række mentale rum som lytteren samler i et blandingsrum. Musik forstås altså gennem en syntese af dets dele, en syntese som lytteren fortager sig.
For at forstå de to analyserede lyriske klaverstykker anvendes en konceptuel metafor og to konceptuelle blandinger. For det første foreslås en kropslig funderet metaforisk strukturering af tonerummet som et rum hvori flere forskellige lag kan interagere. Dernæst foreslås at klaverets melodistemme (under givne korrespondancer) kan forstås som en konceptuel blanding mellem melodierne og et mere eller mindre specifikt sangidiom. Dermed personificeres melodierne som udtryk for en romantisk stræben efter det subjektive, det karakteristiske – eller i de to analyser, hvor ligheden til børnesangen ’trækker’ betydning fra børneuniverset ind i kunstmusikken. Disse blandingsrum bliver udgangspunkt for en ny konceptuel blanding, nemlig mellem melodierne og resten af satsen.
Download (Word, 165 kbytes, 31 pages)
Resumé:
Lakoff og Johnsons metaforteori beskriver hvordan mennesker strukturerer deres tilværelse i konceptuelle domæner. Disse domæner er struktureret omkring prototypiske oplevelser, og forstås gennem en proces kaldet metaforiske mapping. I en sådan proces forstås et ukendt konceptuel domæne gennem overførelse af struktur fra et kendt domæne. En sådan sammenhæng mellem to konceptuelle domæner kaldes en konceptuel metafor. Gennem vores sprogbrug kan vi se hvilke konceptuelle metaforer vi benytter, men metaforerne styrer også vores ikke-sproglige omgang med verden. Konceptuelle metaforer er grundlæggende kropsligt funderede, men mange af de metaforer som vi omgiver os med i det daglige er i ligeså høj grad konventionelle.
I musikvidenskaben benyttes metaforteorien dels til at beskrive musikvidenskabelige teoridannelser som udtryk for en bagvedliggende metafor. Men da metaforteorien ikke skelner skarpt mellem oplevelse og sproglig konceptualisering siger teorierne også noget om hvordan vi oplever musik. Således bruger f.eks. Zbikowski ikke alene metaforteori som en metateori om musikvidenskabelige teorier, men også som til perceptionsanalyse. Zbikowski benytter primært de såkaldte konceptuelle blandinger til at forstå lyttesituationen. Således danner musikken en række mentale rum som lytteren samler i et blandingsrum. Musik forstås altså gennem en syntese af dets dele, en syntese som lytteren fortager sig.
For at forstå de to analyserede lyriske klaverstykker anvendes en konceptuel metafor og to konceptuelle blandinger. For det første foreslås en kropslig funderet metaforisk strukturering af tonerummet som et rum hvori flere forskellige lag kan interagere. Dernæst foreslås at klaverets melodistemme (under givne korrespondancer) kan forstås som en konceptuel blanding mellem melodierne og et mere eller mindre specifikt sangidiom. Dermed personificeres melodierne som udtryk for en romantisk stræben efter det subjektive, det karakteristiske – eller i de to analyser, hvor ligheden til børnesangen ’trækker’ betydning fra børneuniverset ind i kunstmusikken. Disse blandingsrum bliver udgangspunkt for en ny konceptuel blanding, nemlig mellem melodierne og resten af satsen.
posted by Kristoffer Brinch Kjeldby at 10:53 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home